Fri af angst – Udtalelse fra Susannes arbejde i Vejle

“Hermed min varmeste anbefaling til hypnoterapeut Susanne, som har hjulpet mig med forskellige problematikker.

For mit eget vedkommende var angst blevet en fast bestanddel af min hverdag, der krøb mere og mere ind på mig og gjorde rigtig mange almindelige handlinger svære for mig. Der kom langsomt, men sikkert, flere og flere ting ind, som angsten kunne koble sig på.
Gennem årene har jeg prøvet både forskellige psykologer og hypnotisører, men uden den store forskel til følge. Og efterhånden troede jeg ærligt talt ikke, at jeg nogensinde kunne komme til at leve uden angst.

Allerede efter første session med Susanne lettede angsten! Den angst som jeg har slæbt rundt på i årtier vel at mærke.
Jeg lagde mærke til det, da jeg kørte hjemad. Jeg var slet ikke anspændt, som jeg ellers tidligere var, hvis jeg skulle køre over længere afstande.
Det begyndte at falde på plads inde i mig, og efter anden session et par dage efter kan jeg sige, at angsten nu stort set er ikke-eksisterende. Og den tog lige tandlægeskrækken med sig som en ekstra bonus, uden at vi havde behandlet specifikt på denne skræk.

Jeg mødtes med min veninde et par dage efter anden session, og hun kunne med det samme se og mærke på mig, at jeg var meget forandret, før jeg overhovedet fortalte hende om sessionerne.

Det er fantastisk at mærke, når angsten slipper sit tag – og man selv slipper angsten – og glæde og håb i stedet begynder at bruse i årerne!

Susanne og jeg arbejder videre – min udvikling fortsætter ? Og fordi angst ikke længere tilslører mit liv, kan jeg nu gå i dybden med andre områder af mit liv, som har brug for fokus.” – Lene Jørgensen

Andre udtalelser

Du kanfinde flere udtalelser fra vores tidligere angst klienter ved at følge nedenstående link.